tirsdag den 27. december 2011

Genbrugs jul



Nini havde fundet en opskrift på "julekugler som er lavet af papir" og vi var selvfølgelig nødt til at afprøve det på gavepapiret. Resultatet blev faktisk ret flot (synes vi selv ihvertfald), så alle i familien fik julekugler, da vi havde pakket gaver op.


Og da vi godt kan lide, at prøve at få noget ud af noget brugt, var jeg lige nødt til at prøve at hækle af gavebåndet fra pakkerne. Så der kom en lille kurv i alle mulige farver.

torsdag den 22. december 2011

Halsrør


Så blev jeg endelig færdig med at hækle mit halsrør. Der kom mange farver på, men det kan jeg jo godt lide, især her i den kolde mørke tid.

Kira

Dåser med papir


Vi så nogle fine dåser, da vi var til julemarked på Christiania, så vi måtte jo straks igang, med at beklæde nogle af de dåser vi havde, med fint papir. Der var så mange spændende og inspirerende ting, at vi var helt trætte, da vi kom hjem.

onsdag den 14. december 2011

Julebagekagedage hos mor og far

Vi har traditionen tro bagt julesmåkager med mor og mormor og det var en dejlig dag hvor der duftede af vanilie i hele hytten, men hyggeligt, det var det :)
Der blev bagt jødekager, vaniliekranse og brunkager og der blev rigtig mange kager, mums!