mandag den 28. maj 2012

cykelslange øreringe

Jeg har lavet flere øreringe af cykelslanger nu og dem kan man nu købe gennem bloggen her. De koster 50 ,- excl. porto.

Elastik halskæder

Jeg så for ikke så længe siden, sådan nogle halskæder lavet af elastikker i en skobutik. Derfor måtte jeg jo straks hjem selv og prøve:) Kira

Endnu en nøglesnor

Jeg er simpelthen så god til at overspringshandle. I dag ville jeg gerne have gjort alt muligt praktisk, men det var bare så varmt i min lejlighed, så jeg kom til at hækle endnu en nøglesnor. Så nu har jeg både en til arbejdsnøglerne og en til hjemmenøgler. Kira

Nøglesnor.

Jeg havde fået nogle reklamenøglesnore, som jeg ikke syntes var særligt pæne, så måtte da lige prøve at hækle en ny og det blev faktisk okay. Så nu tror jeg at jeg skal igang med nogle flere. Kira

Hyggelig weekend

Hyggelig stemning til Copenhagen Carneval.
Hjemmebag hos Nini med mor og far på besøg.
Hvem vil ikke gerne være kat?

torsdag den 17. maj 2012

Lidt kreativt.

Så kom der også lidt billeder af et par hækleprojekter. det øverste billede er noget der skal blive til et sengetæppe, men der er desværre meget lang vej igen. Måske har jeg nyt sengetæppe om et par år;) De to midterste billeder er en fisk og en fugl, jeg ved ikke helt hvad de skal bruges til endnu. Det nederste billede er Brorlort, der hjælper med at prøveligge mit strikketøj og have en grydelap over sig. ( Brorlort ved at han er en meget vigtig del, af alt hvad jeg foretager mig også selvom jeg synes at han går lidt i vejen engang imellem ) Kira

Hjemme hos mig.

Jeg er elsker at se andre bloggeres indretning, så nu syntes jeg også at jeg burde bidrage med lidt billeder af, hvordan jeg bor.... Så sådan bor jeg (ihvertfald lige i øjeblikket, for jeg elsker at flytte om) Kira

søndag den 6. maj 2012

Brorlort og ufoen

Brorlort skal passe på vægten, så derfor har han lånt sådan en ufo agtig ting af Nini og Ronja. I ufoen kan man så hælde hans mad i og så skal han selv fiske det op. Det er en genial opfindelse, fordi det også holder ham beskæftiget i lang tid. Desuden synes jeg at det var på tide, at han også arbejder lidt for føden. Kira

Nu kan vi også strikke:)

Nini lærte at strikke for nogle måneder siden og har indtil nu strikket en uldvest, en flot islandsk sweater og nu er hun igang med en ny sweater (sådan er det når man har vågne nattevagter, så er man nødt til at underholde sig). Men når Nini kan strikke vil jeg også kunne!!!! Jeg har også hørt folk snakke om, at man kan se fjernsyn mens man strikker og det passer mig helt fint. Det sidste år har jeg nemlig nærmest kun hørt fjernsyn, når jeg har siddet og hæklet imens. Nå men jeg er altså gået igang med at strikke et pandebånd, for ligesom lige at blive fortrolig med det at strikke. jeg har så valgt at lave mønster, hvilket gør at det tager utroligt lang tid, men det handler jo om processen eller noget. Da vi var ude og gå tur på Vesterbro tidligere i dag, lagde vi godt nok mærke til hvor mange mennesker der går i strikkede trøjer. De har nok troet at vi gik og tjekkede dem ud, men i virkeligheden var det deres strikkede trøjer vi kiggede på. På det øverste billede er det Nini med sin flotte hjemmestrikkede sweater (og elektriske hår) Og på det nederste er det mit pandebånd.

Kreativitet på Enghave plads

Der er nogen der har været kreative på Enghave plads ved metrobyggeriet. Vi så det da vi var ude og gå og det var da lige til at blive helt glad af :)