søndag den 6. maj 2012

Nu kan vi også strikke:)

Nini lærte at strikke for nogle måneder siden og har indtil nu strikket en uldvest, en flot islandsk sweater og nu er hun igang med en ny sweater (sådan er det når man har vågne nattevagter, så er man nødt til at underholde sig). Men når Nini kan strikke vil jeg også kunne!!!! Jeg har også hørt folk snakke om, at man kan se fjernsyn mens man strikker og det passer mig helt fint. Det sidste år har jeg nemlig nærmest kun hørt fjernsyn, når jeg har siddet og hæklet imens. Nå men jeg er altså gået igang med at strikke et pandebånd, for ligesom lige at blive fortrolig med det at strikke. jeg har så valgt at lave mønster, hvilket gør at det tager utroligt lang tid, men det handler jo om processen eller noget. Da vi var ude og gå tur på Vesterbro tidligere i dag, lagde vi godt nok mærke til hvor mange mennesker der går i strikkede trøjer. De har nok troet at vi gik og tjekkede dem ud, men i virkeligheden var det deres strikkede trøjer vi kiggede på. På det øverste billede er det Nini med sin flotte hjemmestrikkede sweater (og elektriske hår) Og på det nederste er det mit pandebånd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar